— Momenter

01 Ansigt
02 Krop
03 Hår
04 Sol
05 Vidste du at

01 Ansigt

Rens

Dobbeltrenser du dit ansigt? 💦⁠

Helt enkelt betyder dobbeltrens blot, at du renser huden ad to omgange ✌🏽 ⁠

Første rens fjerner make-up, snavs, fedt og luftforurening, så huden er renset og klar til anden omgang, der renser porerne i dybden og forbereder din hud til den efterfølgende fugt og pleje.⁠

Vores Face Wash er en mildt skummende vaskegelé, som du sagtens kan bruge ad to omgange, uden at den udtørrer huden.⁠

Vi har blandt andet tilføjet grøn te, som er en stærk antioxidant, og panthenol, som er en effektiv fugtgiver og samtidig virker anti-inflammatorisk.⁠

Rens

Måske du har hørt om det der “micellar water” – men hvad er det nu lige, det er for noget? Og hvordan skal det bruges? 👀⁠

Hvis nu vi skal være rigtigt nørdede, så er micellar nogle mikroskopiske molekyler, som både tiltrækker fedt og vand, og derfor er i stand til at rense huden.⁠

Forklaret på en mindre teknisk måde kan man sige, at micellar water er en kombination af ansigtsrens og vand – men med en indbygget støvsuger-effekt overfor det make-up og snavs, der dagligt samler sig på og i din hud 🌝⁠

En af de helt smarte ting ved micellar water er, at du ikke behøver at bruge vand, når du skal rense dit ansigt. På den måde hjælper den dig til at undgå at udtørre din hud. Vi har desuden tilføjet aloe vera til vores micellar water for at gøre den særlig beroligende 🌱⁠

💦 SÅDAN GØR DU:⁠

Når du vil rense dit ansigt og fjerne din make-up, kommer du micellar water på en vatrondel og fører den blidt rundt på din hud. Den proces gentager du, til der ikke længere er make-up-rester på din vatrondel. ⁠

Når du skal fjerne makeup fra øjnene, putter du micellar water på en vatrondel, lader den hvile kort på øjnene, så den kan suge makeup’en, og så renser du forsigtigt 💧⁠

Ansigtscreme

Du har med sikkerhed hørt om hyaluronsyre, men hvorfor er det nu, at det er så godt for din hud? ⁠

Hyaluronsyre er et proteinstof, som findes naturligt i kroppen, men som falder i takt med, at vi bliver ældre.⁠
Proteinet binder fugten i huden – faktisk kan det binde op til 1000 gange sin egen vægt i fugt – hvilket sørger for fylde og elasticitet til din hud. Samtidig er det med til at booste din huds kollagenproduktion 🍑⁠

Vi har tilført hyaluronsyre til vores Day Cream, så din hud får den rette pleje og fugt. Udover hyaluronsyre indeholder den også aktive ingredienser som glycerin, abrikoskerneolie, macadamiaolie og vitamin E. Sammen danner de en nærende fugtbase og har en blødgørende og anti-inflammatorisk virkning.

I vores hudpleje er aktive naturlige ingredienser helt essentielle. Og lige netop i naturen finder vi nogle af de bedste ingredienser 🌿 ⁠

Vores Clay Mask indeholder f.eks. en særlig kombination af blandt andet mandelolie og ekstrakt fra ingefær og kanel.⁠

🤎 Kanel har stærke antibakterielle og antioxiderende egenskaber, som gør den effektiv til akneplaget og fedtet hud.⁠

🤎 Mandelolie er fyldt med essentielle fedtsyrer, som plejer din hud og tilfører den masser af fugt. Mandel er også rig på E-vitamin, som har helende egenskaber og beskytter din hud mod miljømæssige påvirkninger såsom forurening. ⁠

🤎 Ingefær er især rig på antioxidanter og er også både antibakteriel og har anti-inflammatoriske egenskaber. Samtidig hjælper den til at øge blodcirkulationen og har en beroligende virkning på huden. ⁠

Sammen gør de tre ingredienser vores Clay Mask effektiv mod fedtet og akneramt hud, da de arbejder sammen om at reducere talgproduktionen, bekæmpe bakterier, trække porerne sammen og berolige din hud.

Balm

Skal der knald på læbefarven til sæsonens fester? 💋 ⁠ ⁠

Så guider vi dig til en gode base for bløde og fugtede læber:⁠

💋 Start med at eksfoliere dine læber ved at bruge en blød og tør tandbørste, hvor du nænsomt skrubber læberne fri for døde hudceller og flager. Det gør dem mere modtagelig for den efterfølgende pleje.⁠ ⁠

💋 Fugt herefter læberne godt med Rønsbøl Lip Balm. Den gør dine tørre og sprukne læber bløde, så din læbestift ikke sætter sig i flager. ⁠ ⁠

💋 Påfør din yndlingslæbestift, og du er klar til fest 💄🥳⁠

02 Krop

Fugt

Bliver din hud også tør i vinterkulden? 🥶⁠

Huden på kroppen kan blive enormt tør i vinterhalvåret, selvom den er beskyttet af tøj.⁠

Cocktailen af lav luftfugtighed, kolde temperaturer og høj vindstyrke skader hudens barriere, som gør den tør og sårbar. ⁠

Derfor er det vigtigt med en god, fugtgivende body lotion, der bevarer fugten i huden.⁠

Rønsbøl Body Lotion indeholder både naturlig mandelolie og E-vitamin, der holder fugtbalancen ved lige og beskytter mod udtørring. Den virker plejende og nærende, og trænger lynhurtigt ind i huden efter påførelse. ⁠
Så kan vintervejret bare komme an 👊🏼⁠

Hænder

Av av 🥴⁠

Tørre, røde, sprukne og sviende hænder. Vinterkulden er hård kost for din hud ❄️⁠

Især vores hænder er særligt sårbare, når vi bevæger os ud i regn, sne og blæst. Når huden på hænderne tørrer ud, forsvinder den naturlige barriere nemlig, der beskytter den mod vejrets barske løjer. ⁠

En god håndcreme rig på fugt er derfor din bedste ven 🤲🏽⁠

Rønsbøl Hand Cream tager dens opgave seriøst. Den indeholder nemlig både arganolie, macadamiaolie og E-vitamin, der fugter og virker blødgørende på hænder og neglebånd. Samtidig danner den en beskyttende hinde over hænderne, så de forbliver silkebløde og velplejede.⁠

Hvordan har dine hænder det? 🤍⁠

TIP: Lav din egen bodyscrub ☕️⁠

Hvis der er noget, vi elsker, så er det enkel og ærlig hudpleje med aktive ingredienser. Derfor er vi vilde med den her hjemmelavede bodyscrub, som du kan lave med ingredienser, du sikkert allerede har i hjemmet. ⁠

Det skal du bruge:⁠
🤎 1 dl tørt kaffegrums⁠
🌊 1/2 dl groft havsalt⁠ (erstat med sukker, hvis du har sensitiv hud og ønsker en mere mild eksfoliering)⁠
🥥 1/2 dl smagsneutral kokosolie/anden smagsneutral olie⁠

Bland blot kaffegrums med salt og olie i en lille skål. Påfør scrubben med blide cirkulære bevægelser på hele kroppen, når du er i bad. Vask den af med vand og en blød, våd bomuldsklud. ⁠

De fine korn fra salt og kaffegrums fjerner effektivt døde hudceller, mens koffeinen i kaffen hjælper med at stimulere dit blodomløb – og fremmer en naturlig glød. ⁠

Brug den 1-2 gange om ugen – så lover vi dig blød og fugtet hud med en dejlig glød ✨⁠

Du kan også lave en kaffescrub til ansigtet med 1 spsk kaffegrums og et par pump Rønsbøl Face Oil 👩🏽 

03 Hår

Balsam

Er vi de eneste, der får skyllet balsamen ud af håret liiige lovlig hurtigt? 🙈⁠

Faktisk skal din balsam helst have lov at virke i mindst tre minutter, hvis de tørre spidser skal få nok fugt og pleje. ⁠

Tip: Hvis du har tid og tålmodighed, så lad balsamen sidde ekstra længe i dit hår – på den måde fungerer den som en hårkur.

Win win 👏🏽⁠

Olier

Har du også et ambivalent forhold til hårolie? ⁠

Idéen er god, men håret kan let blive fedtet og tynget af den fede olie. Derfor har vi udviklet vores Rønsbøl Treatment Oil. ⁠

Det er en let hårolie, der genopretter glansen, mindsker krus og blødgør hårstråene – helt uden at fedte og tynge lokkerne. Du masserer den blot nænsomt ind i dine længder og spidser, når dit hår er håndklædetørt 🧖🏾‍♀️⁠

Fik vi sagt, at den også:⁠

⭐ Gør dit hår lettere at rede igennem⁠
⭐ Virker varmebeskyttende⁠
⭐ Kan bruges til alle hårtyper⁠
⭐ Er uden parabener, parfume og farvestoffer⁠

04 Sol

Solcreme til kroppen

Bruger du solcreme i vinterhalvåret? 🌞⁠

Selvom der er koldt og solen ikke skinner, så kan UV-strålingen faktisk være høj alligevel. Om vinteren er din hud ofte også mere modtagelig for solen, fordi den ikke har været udsat for sollys længe.⁠

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du bruger solcreme, hvis UV-indekset er højere end 3 – uanset årstid 🌱☀️🍂❄️⁠

Hvis du gerne vil slippe for at holde øje med UV-indekser og huske solcremen, så er en dagcreme med solfaktor en god idé.⁠

Rønsbøl Day Cream SPF 15 er en let, fugtgivende, anti-age dagcreme, som giver en moderat solbeskyttelse, ideelt til vinterhalvåret.⁠

Den beskytter effektivt huden mod både UVA og UVB stråler, og indeholder blandt andet hyaluronsyre og sheabutter, som begge bibeholder hudens fugtbalance 💦

05 Vidste du at

Ikoner

Hvad betyder mærkerne på mine produkter?💭⁠
Der står ofte en masse tekst og symboler på hudplejeemballage, som kan virke uoverskuelige. Her belyser vi to af dem, du kan finde på vores produkter:⁠

⌛ Timeglasset angiver udløbsdatoen på produktet, altså hvor længe produktet kan holde sig i uåbnet tilstand.⁠

Ved f.eks. solcremer er det især vigtigt at være opmærksom på udløbsdatoen for at minimere risikoen for solskader, da produktets virkning kan aftage efter udløbsdatoen. Det samme gælder øjencremer, hvor der kan være større risiko for irritation og infektion, hvis produktet har overskredet udløbsdatoen.⁠

Ikonet af en åben krukke med et tal angiver produktets holdbarhed efter åbning. Tallet indikerer, hvor længe det kan holde sig efter det har været åbent. Står der eksempelvis 6 M kan produktet holde sig i 6 måneder fra du har åbnet det.

Emballage

Vidste du, at vores pumpe-emballage er designet med et lufttæt pumpesystem? 💭⁠

Det betyder, at der dannes et vakuum inde i produktet, når du pumper, så bunden følger med op i takt med, at du bruger produktet. ⁠

På den måde er produktet indeni beskyttet mod luft, hvilket gør, at både produkterne og deres nærende egenskaber kan holde sig længst muligt – uden unødvendige konserveringsmidler. ⁠

Desuden bliver mest muligt af produktet brugt, så du slipper for at smide rester ud, som du ikke kan få ud af flasken. ⁠

Det synes vi giver bedst mening ☺️⁠

Fedtsyre

Huden består af et netværk af fedtmolekyler, som nemt bringes i ubalance ved kulde, for varmt vand og tørt indeklima. Præcis den cocktail, vintervejret byder os lige nu ❄️⁠

Her er det vigtigt at nære huden med de helt rigtige fedtsyrer – ikke bare udenpå, men også indefra. Essentielle fedtsyrer er nemlig med til at bevare fugtniveauet, blødheden og elasticiteten i vores hud. Samtidig er de med til at regulere vores hormonbalance ⚖️⁠

To af de vigtigste festsyrer er omega-3 og omega-6. Dem kan vi ikke selv danne i kroppen, så de skal tilføres gennem vores kost. ⁠

Omega-3 får du bl.a. fra fiskeolie og chiafrø, mens nødder, avocado og planteolier tanker dig op på omega-6 🌰🥑🌱⁠

Kilder: SST, Forbrugerrådet TÆNK, Hjerteforeningen⁠